Lettere ramt af skader og oveni Kevin der udebliver fra kampen, da stod vi i Gelsted med 11 spillere, hvoraf den ene var en markspiller der i dagens anledning havde taget målmandsposten. Konceptet for kampen var at pakke spillet mest muligt sammen og så se om vi kunne overraske på hurtige omstillinger i spillet. Det var ikke dagen, hvor der skulle forsøges at spille kønt fodbold, men dagen hvor “røven” skulle arbejdes ud af bukserne, hvis vi skulle have lidt med retur i posen til Skovby. Dette koncept blev fulgt 100 % og vi kunne ved halvleg konstatere at vi førte 2-0 og endda havde haft råd til at brænde et par store chancer. Jeg kunne godt se at kræfterne hos flere af spillerne var ved at være opbrugte og jeg frygtede det værste for 2.halvleg. Dette også med god grund, for 2.halvleg blev et stort pres fra Gelsted og det var ren overlevelse og de sidste kræfter de brev brugt i kampen på at forsvare. Gelsted scorede 2 gange, hvilket der absolut ikke kan indvendes noget imod, men de 11 drenge fra Skovby kæmpede og tacklede sig frem til en utrolig flot uafgjort. Set i bakspejlet “stjal” vi nok et point i Gelsted, men det blev gjort på fight. Utroligt flot arbejde af de 11 spillere, der efter kampen ikke havde megen energi tilbage. Målscorere: Rasmus Dahlquist 1 og Patrick Hansen 1. Dagens spiller: Nick Klint.