Kampen skulle vise sig at blive en opvisning i fantastisk fodbold og totalt sammenbrud. I kampens 1.halvleg blev Fjordager presset helt tilbage på banen og kun manglende skarphed foran mål gjorde at halvlegs resultatet kun var 2-0 i drengenes favør. I henhold til chancer burde vi have scoret minimum 8-10 mål og så havde der stadigvæk være plads til de brændte chancer. Men men men, sådan skulle det ikke gå. I halvlegen forsøgte vi at få drengene til at forstå vigtigheden af at vi holdt sammen på forsvar-midtbane-angreb. Dette lykkedes absolut ikke, hverken for spillere eller trænere at holde konceptet og Fjordager overtog stille roligt spillet og ganske fortjent fik de scoret 3 gange og endte med at vinde kampen 3-2. Kollapset var totalt midt i 2.halvleg, hvor seriøst arbejdende spillere var reduceret til en lille håndfuld. Ærgeligt….dog allermest ærgeligt at se enkelte spillere fuldstændig være hævet over viljen til at kæmpe for holdet-kammeraterne-sejren……. Det ses også tydeligt på konditions niveauet at der er 3-4 stykker af spillerne som ikke, af forskellige årsager, deltager i træningen og derfor naturligvis mangler både kondition og boldføling. Men der var også spillere der løftede deres niveau og langt hen i kampen leverede en yderst flot indsats. Kampens målscorere: Casper Bo Henningsen 1 og Johan Nellerod 1. Kampens spiller: Casper Bo Henningsen.