Indledningsvis vil jeg kommenterer på kort omkring det pressede kampprogram der er lige i denne tid. Det kniber med at holde truppen skadefri og med 2 U-17 kampe og 2 U-19 kampe om ugen, så kniber det faktisk med at stille hold. Drengene har stort set alle et job som de naturligvis også skal tilgodese. Der er eksamen i forbindelse med skolegangen og alt dette fylder godt op i hovedet på de unge herrer og det er ganske tydeligt at alt dette på en og samme tid har væsentlig indflydelse på fodboldspillet, idet vi ser en bred vifte af underpræstation fra en del af spillerne i denne tid. Ikke fordi de ikke vil, men fordi de mentalt er “fyldt” og ikke har det fornødne overskud til frit at kunne spille deres fodboldspil unden at være hæmmet mentalt. Dette skal dog ikke være nogen undskyldning, da trænerne så skal kunne bearbejde spillernes mentale tilstand………….dette må vi erkende at vi ikke har været dygtige nok til…..desværre. Kampen onsdag beskriver jeg kun kort. Resultatet blev 6-4 til OKS. Alene resultatet fortæller at når man scorer 4 mål, så skal…..skal man have point med hjem. Det lykkedes ikke, da netop denne dag var der mange af spillerne der forsøgte, men mentalt ikke orkede og så laver med graverende fejl. OKS spillerne sagde ikke engang tak for serveringen af et utal af chancer, men udnyttede dem istedet benhårdt og scorede 6 gange. Der var også spillere der spillede en flot kamp og selv om resultatet 6-4 lyder slemt, så var underholdnings niveauet klart ganske fantastisk. Kampens målscorere: Lukas Riber 3 og Rasmus Dahlquist 1. Dagens spiller: Lukas Riber.