– med 11 afbud i bagagen, da var der stor tvivl om hvorvidt det var muligt at stille hold til dagens kamp. Det lykkedes dog med lodder og trisser at få 11 spillere afsted til kampen. Dagens modstander, Sanderum, lå i top 3 inden dagens møde og måtte betragtes som store favoritter til at vinde kampen. Med 4 afbud til forsvars kæden, da havde undertegnede valgt at blande kortene lidt og ændre lidt på de placeringer en del af spillerne normalt spillede på. Det skabte lidt forvirring i opstarts fasen og Sanderum scorede 2 hurtige mål i kampens første 6 minutter. Vi omrokerede lidt på forsvaret af en par omgange og stille og roligt fik forsvar og midtbane godt styr på kampen. Dette havde dog nået at koste endnu et par scoringer til Sanderum, inden kæderne var helt stabiliseret. Imens fik drengene dog tilspillet sig pænt med chancer, men det kneb lidt med at finde skarpheden for angriberne denne dag. Halvlegen endte med en føring på 5-1 til Sanderum. Dette stod dog i klar kontrast til spil og chancer, men utroligt flot og skarpt af Sanderum. 2.halvleg blev en massiv dominans fra Skovby drengenes side af. Med flot fight, masser af godt pasnings – og kombinationsspil, flyttede de rundt på Sanderum spillerne som virkelig fik lov til at arbejde hårdt. Det blev også kronet med et par flotte scoringer og man kunne fornemme panikken bredde sig på Sanderum bænken og hos Sanderum spillerne, som begyndte at skændtes indbyrdes. Desværre var kræfterne ikke til at holde det høje konstante pres på Sanderum spillerne og med endnu en periode, hvor der ikke blev scoret på chancerne, da skete der desværre det at Sanderum scorede til føringen 6-3 og man følte ikke at spillerne havde det ekstra gear der skulle til for at holde Sanderum fra at trække sejren til huse. Kampen endte 6-3 til Sanderum, men monster ros til drengene for det flotte spil og troen på egne evner. Drengene viste med al tydelighed, hvor flot og højt et niveau de kan spille bold i. Kampens målscorere: Casper Bo Henningsen 1, Rasmus Dahlquist 1 og Simon Fisker 1. Kampens spiller: Kenneth Hansen.