Sidste U-17 kamp i foråret skulle spilles i strålende solskin på Skovby Arena mod Nr Aaby IK. Rigtig mange tilskuer havde fundet vej til sportspladsen, heriblandt bestyrelse og udvalgs medlemmer, så rammer og opbakningen til de unge mennesker var ganske optimale. Kampens blev dog også sat rigtig godt igang med en scoring til 1-0 allerede efter 5 minutter og med flere friløbere på programmet, da burde vi havde fået en solid føring allerede i kampens opstarts fase. Istedet udnyttede Nr Aaby at vi ikke havde balance i forsvaret og ganske simpelt lod os overspille for nemt og da hovederne hos enkelte spillere så oveni begyndte at “hænge”, da blev der alt for nemt spil for Nr Aaby dygtige boldspillere og Nr Aaby kunne fortjent gå til pause med en 4-2 føring. I halvlegen blev der flyttet lidt rundt i forsvaret og det viste sig at være ganske stabiliserende, hvilket også affødte at 2.halvleg blev vundet 1-0 og med en smule mere vind i sejlene, da havde der også været point på kontoen. Det var der dog ikke, men absolut en underholdende kamp, hvor 1.halvleg ikke havde den fornødne mentale gejst (det ansvar ligger helt klart hos trænerne) og en flottere 2.halvleg, hvor troen var kommet tilbage og man ind imellem fik vist sine kvaliteter. Ærgeligt at der ikke blev point på kontoen, men det er desværre ikke tilfældet at man får point efter spil og chancer, men kun efter hvor mange bolde der havner i de respektive netmasker. Kampens resultat blev 4-3 til Nr Aaby IK. Kampens målscorere: Casper Bo Henningsen 1, Patrick Hansen 1 og Daniel Brusen 1. Kampens spiller: Daniel Brusen.