Fredag aften skulle Munkebo Idrætsanlæg danne ramme omkring en yderst målrig affærre, hvor der ialt blev scoret 15 mål. Denne kamp blev fra start af en kamp, hvor forsvaret i perioder holdt lidt ferie og hvor midtbane og angreb fik sendt en god portion bolde i nettet. Dommeren svingede, præstationsmæssigt, som et bedre jazz orkester, fra det sublime til det dybt uforståelige. Når dommeren var korrekt placeret, så dømte han aldeles fremragende, men han manglede absolut lidt bevægelse og kunne ved omstillinger ikke følge med og så ikke – overså situationer, til begge sider, som havde indvirkning på holdenes scoringer. Men overordnet en rigtig god dommer præstation. Munkebo var til kampen i en særdeles stærk kombinations dygtig opstilling og havde blandt andet en kantspiller som havde et antrit tilsvarende en god Porche 911. Munkebospilleren satte, når det passede ham, afsted i et løb som fik selv de hurtigste af Skovby spillerne til at se stillestående ud. I disse rush satte han nemt 5-6 Skovby spillere af og gjorde igen og igen særdeles ondt på vores midtbane og forsvar. Dette til trods, så havde drengene så megen vildskab og vilje at de kampen igennem havde teten og også flest store chancer. Dette resulterede også i det noget atypiske resultat på 8-7 til Skovby, efter en meget underholdende og velspillet kamp, hvor kræfterne primært blev lagt i det fremadrettede spil og knap så mange kræfter blev brugt til at forsvare sig helhjertet. Her havde personlige momentvise udfald den konsekvens at de opståede chancer straks blev omsat i scoringer af Munkebo spillerne. P havde, trods fødselsdag, sneget sig med til kamp og fik fint gang i fødselsdags spillet. Kampens målscorere: Karsten Benspjæt 4, Simon Fisker 1, Patrick Hansen 1, Casper Bo Henningsen 1 og Lukas Riber 1. Kampens spiller: Karsten Benspjæt. Der er genvalg til dagens hold, til den sidste kamp i foråret, fredag d. 21.juni.

Holdopstilling: Daniel Brusen, Nick Klint, Nicolai Toftegaard, Kenneth Hansen, Mathias Klint, Jens Malig, Mads Grüning, Karsten Benspjæt, Mathias Nielsen, Simon Fisker, Lukas Riber, Casper Bo Henningsen og Patrick Hansen.