Den sidste kamp i foråret skulle afvikles i et noget lunefuldt vejr, hvor der både kom styrtregn og solskin. Kampen blev vundet med 4-1 af Faldsled/- Refsvindinge. Resultatet var såmænd fortjent nok set i spejlet af en kamp, hvor der absolut ikke var det fornødne spillemæssige niveau hos flere defensive spillere. Spilleglæden var væk og med den også det fine fodboldmæssige niveau som de pågældende spillere ellers normalt er garant for. Kanter, midtbane og angreb fungerede ganske godt og selv om der var langt imellem snapsene, så blev der vist pænt spil og massiv arbejdsindsats. Selv om den sidste kamp bød på et nederlag, så fejlende humøret og det sociale sammenhold absolut ingenting og der blev efter kampen hygget igennem i klubhuset. Der skal til de meget hjælpsomme forældre der igen bød sig til med hjælp, lyde mange tusind tak for hjælpen omkring at skabe rammerne, hvor drengene kan hygge sig i. Kampens målscorer: Johan Nellerod 1. Kampens spiller: Mads Grüning.

Holdopstilling: Daniel Brusen, Patrick Hansen, Nicolai Toftegaard, Jacob Frydenlund, Rasmus Dahlquist, Nick Klint, Lukas Riber, Mads Grüning, Jens Malig, Casper Bo Henningsen, Johan Nellerod, Mathias Nielsen, Simon Fisker og Hans Carlsen.