så er der taget hul på feriens sidste week-end og det endda med “trusler” fra fruen om at nu er det travetid igen. Vejret er fint og temperaturen ligger på de 26 grader, da vi starter på traveturen. Det forholder sig ellers således at optakten til Man U kampen starter klokken 13.00 og den ville jeg måske nok gerne have overvejet at se. Men som fruen siger: først yde – så nyde. Jeg forsøgte ellers med et par undskylninger omkring ondt i ryggen – dårlig mave, men intet bed på. Istedet startede vi en travetur, men i et helt andet tempo end ellers. For straks satte jeg stævnen forrest og holdt et ganske fint tempo, hvilket straks fik sveden til at drive ned over mine tykke kinder og fruen, som hang lidt efter, til at gispe: du har da godt nok travlt idag, med det tempo du holder….. Undervejs blev vi stoppet af et ældre ægtepar, hvor manden spurgte mig omkring noget med Portas. Hertil svarede jeg bare : sorry. Jeg syntes nemlig der var noget genkendeligt i hans dialekt og da han gentog spørgsmålet, faldt det mig ind, at hans dialekt når han snakkede engelsk, var meget lig Villy Søvndal. Så jeg svarede bare: dansker. Den ældre herre blev lidt småkonfus, inden han tøvende svarede ja og efterfølgende på dansk spurgte om vej til Capelas gamle havn. I netop den vejbestrivelse til lige netop Capelas gamle havn, da er jeg nordfynsk mester og jeg forklarede ham malende vejen derned, imens han med åbent luftorgan stoppede og stirrede på mig. Måske vejen til havnen var blevet lige lovlig spændende, men jeg trængte til en lille pustepause, midt i den strabaserende kapgangstur. 1½t i skarpt trav og mørkrøde i karmen nåede vi hen til en lille café, hvor der blev vist Man U-Crystal Palace på storskærm, og her var der ingen indvendiger fra fruen, da jeg spurgte om vi skulle finde et bord. Kampen var godt i gang, men lige som vi sætter os, bliver Man U tildelt et straffe, som Robin van Persie efterfølgende scorer på. Man føler sig ganske godt til rette siddende i det lune vejr, men en kold fad i hånden og De Røde Djævle kørende et 2-0 sejr hjem og til de lokales overraskelse, så sad en enlig tyk herre og jublede over resulatet, imens han så noget selvtilfreds ud. Den resterende del af dagen gik med røverhistorier og hygge, inden det sidst på aftenen stod på lidt tilberedning af fødevarer i lejlighed nr 205.