Blog Image

UNGDOM SKOVBY

*** 2013 ***

(*) (*) (*) (*) (*) (*) (*) (*)

Nr Aaby IK

U17 11-mands Posted on Wed, June 12, 2013 12:26:28

Sidste U-17 kamp i foråret skulle spilles i strålende solskin på Skovby Arena mod Nr Aaby IK. Rigtig mange tilskuer havde fundet vej til sportspladsen, heriblandt bestyrelse og udvalgs medlemmer, så rammer og opbakningen til de unge mennesker var ganske optimale. Kampens blev dog også sat rigtig godt igang med en scoring til 1-0 allerede efter 5 minutter og med flere friløbere på programmet, da burde vi havde fået en solid føring allerede i kampens opstarts fase. Istedet udnyttede Nr Aaby at vi ikke havde balance i forsvaret og ganske simpelt lod os overspille for nemt og da hovederne hos enkelte spillere så oveni begyndte at “hænge”, da blev der alt for nemt spil for Nr Aaby dygtige boldspillere og Nr Aaby kunne fortjent gå til pause med en 4-2 føring. I halvlegen blev der flyttet lidt rundt i forsvaret og det viste sig at være ganske stabiliserende, hvilket også affødte at 2.halvleg blev vundet 1-0 og med en smule mere vind i sejlene, da havde der også været point på kontoen. Det var der dog ikke, men absolut en underholdende kamp, hvor 1.halvleg ikke havde den fornødne mentale gejst (det ansvar ligger helt klart hos trænerne) og en flottere 2.halvleg, hvor troen var kommet tilbage og man ind imellem fik vist sine kvaliteter. Ærgeligt at der ikke blev point på kontoen, men det er desværre ikke tilfældet at man får point efter spil og chancer, men kun efter hvor mange bolde der havner i de respektive netmasker. Kampens resultat blev 4-3 til Nr Aaby IK. Kampens målscorere: Casper Bo Henningsen 1, Patrick Hansen 1 og Daniel Brusen 1. Kampens spiller: Daniel Brusen.



Sanderum BK

U17 11-mands Posted on Sat, June 08, 2013 17:57:05

– med 11 afbud i bagagen, da var der stor tvivl om hvorvidt det var muligt at stille hold til dagens kamp. Det lykkedes dog med lodder og trisser at få 11 spillere afsted til kampen. Dagens modstander, Sanderum, lå i top 3 inden dagens møde og måtte betragtes som store favoritter til at vinde kampen. Med 4 afbud til forsvars kæden, da havde undertegnede valgt at blande kortene lidt og ændre lidt på de placeringer en del af spillerne normalt spillede på. Det skabte lidt forvirring i opstarts fasen og Sanderum scorede 2 hurtige mål i kampens første 6 minutter. Vi omrokerede lidt på forsvaret af en par omgange og stille og roligt fik forsvar og midtbane godt styr på kampen. Dette havde dog nået at koste endnu et par scoringer til Sanderum, inden kæderne var helt stabiliseret. Imens fik drengene dog tilspillet sig pænt med chancer, men det kneb lidt med at finde skarpheden for angriberne denne dag. Halvlegen endte med en føring på 5-1 til Sanderum. Dette stod dog i klar kontrast til spil og chancer, men utroligt flot og skarpt af Sanderum. 2.halvleg blev en massiv dominans fra Skovby drengenes side af. Med flot fight, masser af godt pasnings – og kombinationsspil, flyttede de rundt på Sanderum spillerne som virkelig fik lov til at arbejde hårdt. Det blev også kronet med et par flotte scoringer og man kunne fornemme panikken bredde sig på Sanderum bænken og hos Sanderum spillerne, som begyndte at skændtes indbyrdes. Desværre var kræfterne ikke til at holde det høje konstante pres på Sanderum spillerne og med endnu en periode, hvor der ikke blev scoret på chancerne, da skete der desværre det at Sanderum scorede til føringen 6-3 og man følte ikke at spillerne havde det ekstra gear der skulle til for at holde Sanderum fra at trække sejren til huse. Kampen endte 6-3 til Sanderum, men monster ros til drengene for det flotte spil og troen på egne evner. Drengene viste med al tydelighed, hvor flot og højt et niveau de kan spille bold i. Kampens målscorere: Casper Bo Henningsen 1, Rasmus Dahlquist 1 og Simon Fisker 1. Kampens spiller: Kenneth Hansen.



TEAM Tommerup

U17 11-mands Posted on Wed, June 05, 2013 07:51:08

Rigtig mange tilskuere havde fundet vej til Skovby Arena, for at overvære tirsdagens U-17 drenge kamp. Vejret var da også fremragende til at nyde den solbeskinnede dags aftagende timer og med mulighed for køb af en vand i Tutten, ja så var der ligesom kridtet op til lidt underholding fra U-17 spillerne af. 1.halvleg blev en tæt affære, hvor de største chancer tilfaldt Skovby og med 2 chancer alene med Tommerups målmand, uden scoring, da missede muligheden for at få lukket kampen allerede i 1.halvleg. For på trods af en scoring til 1-0 på straffespark, midt i 1.halvleg, så var der ikke yderligere scoringer halvlegen, men alligevel var vi fra træner side af ikke så nervøse for 2.halvleg, hvis blot drengene kunne holde niveau med at lægge pres på boldholder. Drengene spillede en flot disciplineret 1.halvleg med ganske få udfald, så var det fuldt fortjent at drengene gik til pause med en 1-0 føring, omend det var i underkanten af der burde havde været pause resultatet. 2.halvleg var kun få minutter ganske, da TEAM Tommerup udligner og langsomt begynder nervøsiteten at bredde sig og TEAM Tommerup overtager spillet, hvorefter de forholdsvis let får scoret yderligere 3 mål og vinder kampen med 4-1. Lidt ærgeligt efter en flot 1.halvleg, men man skal så glæde sig over det der fungerede og langt hen af vejen formår midtbanen at få bundet sammen mellem forsvar og angreb og så må man konstatere at “medvinden” som regel kommer de hold til gode, som ligger i toppen af rækken. Dette var også tilfældet denne tirsdag aften på Skovby Arena. Kampens målscorer: Casper Bo Henningsen 1. Kampens spiller: Tobias Lisbjerg.



FGH

U17 11-mands Posted on Tue, May 28, 2013 08:05:54

Søndagens kamp i Flemløse, skulle vise sig at blive en noget atypisk kamp. Dommeren fik i adskillelige situationer sat sig selv i fokus og det med kendelser begge veje, hvor han ikke nåååååååede at se, hvad der foregår. Men dommeren fik sig dog løbet varm og endte med at være i “gear” i kampens hektiske slutfase, hvor der bølgede angreb i begge retninger. Dette i et noget opskruet tempo. Første halvleg endte med en 2-0 føring til FGH, dette dog noget misvisende da vi endnu engang ikke formåede at få scoret på en god portion chancer som kunne have skabt balance i regnskabet eller måske endda en føring. Troen var der dog stadigvæk og efter en rasende flot 2.halvleg, da endte det med en sejr til drengene på 4-3, hvilket naturligvis nok frustrerede FGHs træner ganske meget. Men det var absolut det rigtige hold der vandt, at dømme efter spil og chancer. Resultat: 4-3 til Skovby GF. Dagens målscorere: Daniel Brusen 2. Kenneth Hansen 1 og Lukas Riber 1. Kampens spiller: Daniel Brusen.



Strib IF

U17 11-mands Posted on Sun, May 19, 2013 18:15:37

Endnu en kamp hvor afbud væltede ind, helt frem til kampstart. Tungt for de spillere der gerne vil fodbold at der er spillere der tilsidesætter holdfællesskabet og istedt for hellere vil “hænge ud med flasken”. Ikke at gøre ved, det er jo trods alt en privat beslutning om man vil det ene eller andet, men det er ihvertfald ikke særlig seriøst. Kwang sørgede for at køre Kevin ned til den første halvdel af kampen , hvorefter Kwang, i al hast, kørte Kevin på job. Mange tak for dette til begge 2, for det gjorde trods alt at vi i den førte del af kampen havde 11 spillere til rådighed. Imod alle odds, så var det stolpe ind for drengene i 1.halvleg, hvor der blev kæmpet fodbold, krydret med utroligt flot spil og fantastiske mål. Halvlegs resultat: 5-1 til drengene. Dommeren, yderst flink herre, følte sig hjemme i et samtalekøkken…………for han brugte megen god tid på at forklare spillere og tilskuere om fodbold og sin dommergerning igennem de sidste 30 år. En lille smule mere energi omkring specielt Stribs spiller med nr 7, kunne have sparet vores spillere for adskillelige svinske albuesving, med blødende ansigter til følge…HMM. I det meste af 2.halvleg var der en – to man i undertal, når et gult kort og standning af blod reducerede den 10 mand store trup. Kræfterne ebbede ud af drengene på trods af benhård fight, men lette mål imod os og brændte friløbere endte med at resultere i et 6-5 nederlag……………..tungt. Det var en flok “knuste” drenge der i de sidste sekunder måtte se bolden trille ind til 6-5 og sejren til Strib blev en realitet. Kampens målscorere: Kenneth Hansen 1, Daniel Brusen 2, Casper Bo Henningsen 1 og Patrick Hansen 1. Kampens spiller: Nicolai Toftegaard.



OKS

U17 11-mands Posted on Sat, May 18, 2013 08:36:45

Indledningsvis vil jeg kommenterer på kort omkring det pressede kampprogram der er lige i denne tid. Det kniber med at holde truppen skadefri og med 2 U-17 kampe og 2 U-19 kampe om ugen, så kniber det faktisk med at stille hold. Drengene har stort set alle et job som de naturligvis også skal tilgodese. Der er eksamen i forbindelse med skolegangen og alt dette fylder godt op i hovedet på de unge herrer og det er ganske tydeligt at alt dette på en og samme tid har væsentlig indflydelse på fodboldspillet, idet vi ser en bred vifte af underpræstation fra en del af spillerne i denne tid. Ikke fordi de ikke vil, men fordi de mentalt er “fyldt” og ikke har det fornødne overskud til frit at kunne spille deres fodboldspil unden at være hæmmet mentalt. Dette skal dog ikke være nogen undskyldning, da trænerne så skal kunne bearbejde spillernes mentale tilstand………….dette må vi erkende at vi ikke har været dygtige nok til…..desværre. Kampen onsdag beskriver jeg kun kort. Resultatet blev 6-4 til OKS. Alene resultatet fortæller at når man scorer 4 mål, så skal…..skal man have point med hjem. Det lykkedes ikke, da netop denne dag var der mange af spillerne der forsøgte, men mentalt ikke orkede og så laver med graverende fejl. OKS spillerne sagde ikke engang tak for serveringen af et utal af chancer, men udnyttede dem istedet benhårdt og scorede 6 gange. Der var også spillere der spillede en flot kamp og selv om resultatet 6-4 lyder slemt, så var underholdnings niveauet klart ganske fantastisk. Kampens målscorere: Lukas Riber 3 og Rasmus Dahlquist 1. Dagens spiller: Lukas Riber.



Marienlyst IF

U17 11-mands Posted on Sun, May 12, 2013 10:36:25

Lørdagen kamp på Skovby Arena blev ganske underholdene, med masser af chancer, nerve og mål. Det hele styret af herren i sort, dommeren, på fornemste vis og med stor myndighed. En meget lige 1.halvleg med rigtig meget flot spil og en stor arbejdsindsats, betød at drengene kunne gå til pause med en 3-0 føring. Dette måtte ikke blive en sovepude, da der i 2.halvleg kunne blive behov for at økonomisere lidt med kræfterne og få taget lidt af farten i spillet ud af kampen. Det lykkedes ikke helt, for Marienlyst blev ved at presse tempoet op og midtbanen og forsvaret virkede noget slidt, da der 5 minutter før slutfløjtet blev udlignet til 3-3 af Marienlyst. Marienlyst var ved at snøre “sækken” og hive sejren i land, da der efter en standard situation blev scoret til 4-3 af Basse. Dette gav lidt ekstra luft og drengene holdt resultatet kampen ud. Det skal dog siges at havde Marienlyst trukket det lange strå i kampen, så havde det også været iorden, for begge hold leverede en flot indsats med gode chancer i begge ender af banen. Dagens målsscorere: Casper Bo Henningsen 1, Rasmus Dahlquist 1, Jens Malig 1 og Mathias Klint 1. Kampens spiller: Nicolai Toftegaard.



Gelsted G & IF

U17 11-mands Posted on Mon, April 22, 2013 09:39:24

Lettere ramt af skader og oveni Kevin der udebliver fra kampen, da stod vi i Gelsted med 11 spillere, hvoraf den ene var en markspiller der i dagens anledning havde taget målmandsposten. Konceptet for kampen var at pakke spillet mest muligt sammen og så se om vi kunne overraske på hurtige omstillinger i spillet. Det var ikke dagen, hvor der skulle forsøges at spille kønt fodbold, men dagen hvor “røven” skulle arbejdes ud af bukserne, hvis vi skulle have lidt med retur i posen til Skovby. Dette koncept blev fulgt 100 % og vi kunne ved halvleg konstatere at vi førte 2-0 og endda havde haft råd til at brænde et par store chancer. Jeg kunne godt se at kræfterne hos flere af spillerne var ved at være opbrugte og jeg frygtede det værste for 2.halvleg. Dette også med god grund, for 2.halvleg blev et stort pres fra Gelsted og det var ren overlevelse og de sidste kræfter de brev brugt i kampen på at forsvare. Gelsted scorede 2 gange, hvilket der absolut ikke kan indvendes noget imod, men de 11 drenge fra Skovby kæmpede og tacklede sig frem til en utrolig flot uafgjort. Set i bakspejlet “stjal” vi nok et point i Gelsted, men det blev gjort på fight. Utroligt flot arbejde af de 11 spillere, der efter kampen ikke havde megen energi tilbage. Målscorere: Rasmus Dahlquist 1 og Patrick Hansen 1. Dagens spiller: Nick Klint.



Next »